Kontaktlinser som alternativ til briller

Kontaktlinser er et godt alternativ for dem, der ikke har lyst til at bruge briller. Det kræver lidt tilvænning. Både den del med at få kontaktlinsen ind i selve øjet og få den til at blive siddende dér, men også at vænne øjet til at have den på. Det tager typisk et par uger. Bagefter er det nemt og lige til, og man kan ikke længere mærke, at kontaktlinserne er på. Det bliver en del af den daglige morgenrutine at putte kontaktlinsen ind i øjet, og det tager ikke længere tid end at vaske hænder.

Når synet ændrer sig

linseDet er meget normalt, at synet ændrer sig i løbet af éns liv. Det kan være, at man lige pludselig bemærker, at bilerne langt væk på motorvejen er svære at skelne fra hinanden, eller at underteksterne på fjernsynet ikke er helt så skarpe, som de plejer. Hvis man oplever problemer med synet, er det en god idé at bestille tid hos en optiker.

Der er mange optikkere at vælge imellem i Hillerød og Hørsholm. Du kan vælge den, der er tættest på dig og få foretaget et synstjek. Det kan være, optikeren finder ud af, at der er behov for læsebriller eller måske mere end bare det. I den forbindelse vælger mange kontaktlinser fremfor briller eller at kombinere disse to. Man kan eksempelvis vælge at bruge kontaktlinser på arbejdet og brillerne, når man kommer hjem eller i weekenden. Selv hvis man er en af dem, der ønsker at bruge kontaktlinser på fuldtid, så er det smart at have et par briller i baghånden, som en plan B. Desuden har øjnene bedst af en pause fra kontaktlinserne i ny og næ, så det er smart at have en dag i ugen, hvor man ikke bruger linserne.

Find den rigtige type kontaktlinse til dig

Der findes flere forskellige slags kontaktlinser. Der er enkeltdagslinser, som kun bruges én gang og derefter smides ud. Med enkeltdagslinser slipper du for at skulle rense dine linser. Til dig, der leder efter en billig løsning, er der flerdagslinserne. De kræver lidt ekstra, eftersom de skal renses og lægges i vand natten over.  Så er der flerstyrkelinser til dig, der eksempelvis har briller med læsefelt eller overgang. På den måde kan kontaktlinserne optimerer dit syn på samme måde som briller kan, men samtidig slipper du for duggede, fedtede brilleglas, og du slipper for at bekymre dig om dine briller, når du dyrker sport.

Optikkerne i Hillerød og Hørsholm kan vejlede dig, så du finder den optimale løsning for dig.
Du bestiller dine kontaktlinser hos din optiker og ved hver bestilling, får du typisk kontaktlinser til et halvt år. Hver linse fås i en lille plastikskål med væske til at forhindre kontaktlinsen i at udtørre. Det er meningen, at man tager kontaktlinserne ud, når man lægger sig til at sove. Der sker ikke noget ved at sove med kontaktlinserne på, men øjnene er gladest, hvis man fjerner dem. Typisk vil man kunne mærke, at øjnene er lidt irriterede, når man vågner efter at have sovet med linserne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *