Sådan slipper du af med din snorken

Døjer du eller døjer din partner med en voldsom snorken, der forstyrrer nattesøvnen for jer begge? Så kunne det meget vel være tid til at undersøge, hvilke muligheder man har for at forebygge snorken i løbet af natten. Hvorfor man begynder at snorke er meget forskelligt fra person til person. Nogle har gjort det hele livet, mens andre først oplever det i løbet af voksenlivet. Her kan det eksempelvis hænge sammen med sundheden og helbredet, og andre gange kan det blot have noget at gøre dine sovevaner. Uanset hvad, så findes der adskillige metoder, der kan hjælpe dig af med din snorken eller mindske den markant, hvilket giver gode udsigter forude for både dig og din partner. Hvis du er frisk på at give dig i kast med at få afviklet den irriterende snorken, så får du her tre gode og effektive måder, hvorpå du permanent kan forebygge snorken om natten.

Dyrk motion

Først og fremmest, oplever mange at snorken opstår grundet helbredet. I dette tilfælde er der tale om vægten, altså er du gået hen og har taget på kan dette meget vel have påvirket din vejrtrækning om natten. Dette gør sig selvfølgelig ikke gældende, hvis der er tale om en vægtøgning i musklerne, men skulle det derimod være en usund vægtøgning bestående af fedt, så vil du højst sandsynligt mærke en effekt på dine søvnvaner. Har du allerede snorket inden vægtøgningen, vil det højst sandsynligt tiltage i grad med at vægten stiger, og mange gravide oplever derfor bl.a. også en pludselig opstående snorken. Måden hvorpå du bedst kan forebygge dette er selvfølgelig via motion. Motion er både godt for vægten og vejrtrækningen, og ved konditionstræning vil du blive i stand til at forbedre din vejrtrækning, som også vil kunne mærkes om natten. Løb, cykel eller gå derfor gerne jævnligt, for at opretholde en god hjerterytme og vejrtrækning.

Kvit smøgerne

Skulle vægten ikke være tilfældet, så kan det måske skyldes andre usunde vaner såsom rygning. Rygning påvirker i den grad din vejrtrækning og din krops helbred, og selvom du måske ikke er overvægtig, så kan rygning sagtens påvirke din snorken. Dit åndedræt forringes, og du vil opleve hævelse i næse og hals, som gør vejrtrækningen mere kompleks, hvilket vil resultere i lyd under vejrtrækning (snorken). Gør derfor dig selv og dit helbred den tjeneste, at kvitte smøgerne, da du udover at forebygge snorken, også vil kunne forebygge en masse andre sundhedsskadelige ting.

sover

Prøv en elevationsseng

I forsøget om at forebygge og mindske din snorken, vil en god og langsigtet investering eksempelvis være en elevationsseng. Dette er en mulighed de færreste tænker over, men ved at investere i en elevationsseng, vil du altid have mulighed for at ligge lige akkurat hævet nok, til at din vejrtrækning forbedres, og din snorken forsvinder. Dette er der mange der forsøger at opnå med forskellige puder, men det kan være svært at fastholde, når man bevæger sig rundt i løbet af natten. Hvis det derimod er underlaget der er hævet, så vil du hele tiden være forsynet med den højde og støtte der skal til, for at din vejrtrækning forløber som den skal, uden at du bliver forstyrret af en irriterende og højlydt snorken.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *